Spring til indhold
Hjem » Girls Day in Science med flymekanik, ingeniøropgaver og intelligente sko

Girls Day in Science med flymekanik, ingeniøropgaver og intelligente sko

Når det i oktober går løs til den landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science slår arrangør dørene op og inviterer lokale gymnasiepiger indenfor.

Til Girls’ Day in Science her i Tønder viser vi pigerne den spændende verden af naturvidenskab, teknologi og IT, der venter dem i danske virksomheder og organisationer. Vi byder lokale piger velkommen til en dag, hvor vi vil vise dem, hvad en karriere inden for jeres fagområde eller andet relevant kan føre til.  Flymekaniker og ingeniørstuderende på SDU, Frederike Schlünsen, deler sin personlige historie om sin uddannelse og sit karriereval – og så får pigerne praktisk erfaring med at arbejde med naturvidenskab og teknologi.

“Vi ser frem til igen i år at bakke sagen med at motivere flere piger for naturvidenskab og teknologi op. Vi ved fra vores egen hverdag med teknologiworkshops, at det kan gøres med motiverende opgaver, der siger pigerne noget. Vi lader på denne dag pigerne designe et ingeniørprodukt – en intelligent sko, der kan bringe unge sikkert hjem fra nattelivet. Det er en konkret opgave fra unges egen hverdag, der får dem til at føle, at at man kan gøre en forskel for mennesker med naturvidenskab og teknologi.”, siger leder af MIND FACTORY by ECCO, Anne-Sofie Dideriksen

Det er Naturvidenskabernes Hus, der står bag Girls’ Day in Science. Her fortæller direktør og ekspert i piger og STEM, Maiken Lykke Lolck, at dagen betyder meget for pigerne:  

Vi ser, at pigerne engagerer sig på en anden måde, når de er afsted alene. De træder f.eks. ikke ind i de sædvanlige stereotyper, hvor de måske lader drengene tage over, når der skal undersøges og eksperimenteres. Derudover får de mulighed for at se og opleve, at man kan gøre en kæmpe forskel med naturvidenskabelige kompetencer,” fortæller hun og fortsætter: 

“Mødet med rollemodeller hos arrangørerne er også et bærende element i Girls’ Day in Science, fordi vi ved, at det er vigtigt at møde nogen, man kan spejle sig i, når man skal træffe valg om uddannelse.”

Girls’ Day in Science 2022

Girls’ Day in Science er en årlig landsdækkende kampagnedag, hvor virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet åbner dørene for flere tusinde piger fra grundskoler og gymnasier indenfor til at arbejde med praktiske og virkelighedsnære aktiviteter inden for STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Her bliver pigerne inviteret indenfor for at deltage i praktiske og virksomhedsrelaterede workshops. Pigerne møder kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder i en verden af IT, teknologi og naturvidenskab.

Evaluering af Girls’ Day in Science 2021
På vegne af Naturvidenskabernes Hus og Teknologipagten har Rambøll Management Consulting gennemført en evaluering af Girls’ Day in Science. Her svarer 86 % af pigerne blandt andet, at det var en god og lærerig dag. For lærernes vedkommende er det 91 %. 74 % af pigerne svarer desuden, at de blev inspireret af rollemodellerne på dagen, og 82 % af pigerne siger, at de har fået indblik i hverdagen på et sted, der beskæftiger sig med naturvidenskab eller teknologi. 71 % siger, at de fik mulighed for at løse spændende opgaver relateret til naturvidenskab eller teknologi.

Læs evalueringen her: https://www.nvhus.dk/nyheder/ny-evaluering-girls-day-in-science-goer-en-positiv-forskel/