Spring til indhold

Open Factory - Makerspace

Makerspace er det engelske ord for et kreativt værksted med teknologier – og det er MIND FACTORY by ECCO også!

På vores åbne tirsdage kan alle interesserede over 15 år komme og benytte husets laserskærer, 3D-printere, tekstil- og vinylcuttere, green screen og podcastcast-udstyr og mange andre teknologier. Lav T-shirt-designs og stickers, 3D-print dine egne ting, laserskær flotte produkter i plexiglas og træ, optag din podcast – og meget mere. 

Se vores åbningstider nedenfor for forskellige målgrupper. Tilmelding er ikke nødvendigt. Husk dog egen bærbar pc til at lave dine designs på!

Det er gratis – du betaler kun for de materialer, du eventuelt bruger. Se vores teknologier og priseksempler på materialer nedenfor.

Du må lave dine egne designs, prototyper og produkter til eget brug. Huset er ikke et produktionsværksted, hvor du må lave flere kopier af samme design eller produkt med salg for øje. Du får oplæring i teknologier og vejledning under arbejdet, men står selv for at udføre alle faser (design, opsætning, printning/skæring og efterbearbejdning). Husk egen bærbar pc til at lave dine designs på. 

Vores åbne værksted er en del af projektet Makerspaces til alle i Tønder Kommune, som vi afvikler for Tønder Kommune i samarbejde med Tønder Ungdomsskole. Projektet er støttet af Villum Fonden.

Makerspace for unge

Hveranden tirsdag mellem 13.30 og 16

Gør dine idéer og designs til virkelighed med vores teknologiske udstyr – og få hjælp til opgaver og projekter til skolen. Vores instruktører Jacob og Anne-Sofie står klar til at få dig i gang med teknologierne.

Du kan være  nybegynder, hobbybruger eller erfaren – du er altid meget velkommen fra du er 15 år. Er du erfaren bruger, går du efter kort instruktion bare i gang. 

Fra kl. 16 til kl. 19 er værkstedet åbent for alle. Her kan du selvfølgelig også bruge det.

Åbne tirsdage forår 2024: 9.1 | 23.1 | 6.2 | 20.2 | 5.3 | 19.3 | 2.4 | 16.4 | 30.4 | 14.5 | 28.5

 

3D printer

Makerspace for alle

Hveranden tirsdag mellem 16 og 19

Gør dine kreative idéer til virkelighed med vores teknologiske udstyr.

Du kan være nybegynder, hobbybruger eller erfaren – du er altid meget velkommen. Vores instruktører står klar til at give dig  en rundvisning i teknologierne og kan hjælpe dig i gang med at virkeliggøre dit kreative projekt. 

Er du erfaren bruger, går du efter kort instruktion bare i gang.

Vi har åbent for alle fra 15 år. Yngre børn er velkomne sammen med voksne brugere af værkstedet.

Åbne tirsdage forår 2024: 9.1 | 23.1 | 6.2 | 20.2 | 5.3 | 19.3 | 2.4 | 16.4 | 30.4 | 14.5 | 28.5 | 11.6 

Teknologier og priser

  • Laserskærer Redsail X700 til skæring og gravering i plexiglas og træ
  • Prusa 3D-printere ( Prusa i3 MK3s, Prusa Mini+, Prusa MK4)
  • Ultimaker 3D-printere (Ultimaker 2 og 2+)
  • Anycubic Photon Mono M5S 3D-resinprinter 
  • Sublimationsprinter til print af designs til tekstil, glas og meget mere
  • ScanNCut folieskærere til udskæring af stickers, vægfolier og andet
  • RODEcaster Pro II med mikrofoner og høretelefoner til podcasts
  • Logitech PTZ Pro 2-kamera med green screen til videooptagelser
  • Pico 4 Virtual Reality-briller
 
  • PLA filament til 3D-print per gram: 1 kr.
  • Resin til 3D-print per mililiter: 4 kr.
  • Plexiglas-plade til laserskæring 40×50 cm: 100 kr. 
  • HDF-træplade til laserskæring 38×45 cm: 25 kr.
  • Folie til f.eks. stickers og t-shirt-tryk 30×30 cm: 30 kr.
Previous slide
Next slide

Information og booking: Kontakt Anne-Sofie Dideriksen på info@mindfactorybyecco.dk eller på 7373 4099.