Alle kommunale folkeskoler og offentlige ungdomsuddannelser i Tønder Kommune kan benytte huset og dets mange kreative faciliteter og teknologier til egne aktiviteter. Desuden har huset undervisningstilbud til de kommunale folkeskoler som et led i Åben Skole.
Åben Skole-tilbud
Huset har en række tilbud til Tønder kommunes folkeskoler med fokus på kreative designprocesser og nye teknologier.
Alle 6. og 8. klasser deltager obligatorisk i et forløb i huset.
Når du som folkeskolelærer eller lærer på en ungdomsuddannelse i kommunen ønsker en anderledes ramme for din egen undervisning, kan du booke huset og bruge det selv sammen med din klasse. I huset findes materialer til kreative processer og projekter samt forskelligt teknologisk udstyr som 3D-printere, robotter og meget mere.
At bruge huset selv er gratis for lærere ved kommunale folkeskoler og offentlige ungdomsuddannelser i Tønder Kommune.