Logo

Undervisningstilbud

Undervisningstilbuddene har fokus på kreativitet, design, innovation og entreprenørskab, og nye teknologier og retter sig mod mellemtrin og udskoling.

Begge tilbud har et omfang af 4-5 lektioner plus pauser alt efter elevgruppe og jeres transportmuligheder og koster 2950 kr. ekskl. moms.

Start. og sluttidspunkt tilpasses efter jeres mulighed for ankomst og afgang med egen eller kollektiv transport.

Skab sikkerhed i Vadehavet (6.-9. årgang)

Problemløsning med littleBits

littleBits er en slags elektronisk Lego, som man kan opfinde næsten alt med. I forløbet finder eleverne løsninger på, hvordan man kan alarmere besøgende ved Vadehavet, så de ikke fanges af tidevandet. Løsningerne skitseres, laves som hurtige protoyper og forfines i feedbackrunder mellem eleverne.

Læs mere om forløbet her.

Robotterne på fabrikken (6.-9. årgang)

Kreativ programmering med Fable-robotter

Eleverne lærer i denne workshop at forstå de grundlæggende principper i programmering med Fable-robotter, som er brugervenlige og robuste robotter til skolebrug.

Eleverne programmerer små fabriksrobotter, der flytter ting, og prøver at være kreative med, hvad robotterne kan bruges til. Eleverne kommer også til at træne deres programmeringsfærdigheder med lidt leg og spil med robotterne som afslutning.

Læs mere om forløbet her.