Logo

Lærerworkhops

Husets lærerworkshops introducerer dig til nye teknologier, som forefindes i huset eller til vigtige metoder, som bruges i huset og som kan understøtte undervisningen i skolen idag. De tilbudte workhops giver dig og dine kolleger et grundlag for at tage nogle bevidste fra- og tilvalg af teknologier eller metoder hjemme på skolen.

Prisen for deltagelse i en lærerworkshop er 395 kr. ekskl. moms per person.

Der afholdes den næste række workshops i februar / marts 2020. Skriv en mail til Anne-Sofie Dideriksen på info@mindfactorybyecco.dk , så bliver du holdt orienteret om de konkrete datoer. 

3D-design og -print

Indhold: Du får introduktion til forskellige gratis 3D-programmer, der kan bruges i skolen og til 3D-printprocessen. Vi laver et simpelt design sammen, så du får færdigheder i simpel modellering og ser på relevante elevopgaver.

Fokus er på, at du får overblik over, hvad det kræver at arbejde med 3D-design og -print og hvordan du kan gøre det på egen skole.

Varighed: 2 timer
Fag og alderstrin: Håndværk og design, matematik, 5. kl. – 9. kl.

Design Thinking

Indhold: Design Thinking eller designmetode er en tilgang til produktudvikling eller kreativ problemløsning, der kan bruges både i Håndvæk og Design og i fag og projekter, hvor der arbejdes kreativt og problembaseret. 

I workshoppen får du en introduktion til designmetode med udgangspunkt i forløb afviklet i huset i fagene Håndværk og Design, Natur og Teknik samt projekter med fokus på Innovation og Entreprenørskab.

Fokus er på, at du får inspiration til at inddrage designmetode i egen undervisning 

Varighed: 2 timer
Fag og alderstrin: Håndværk og Design, Natur og Teknik, tværfaglige projekter 5. kl. – 9. kl.

Virtual reality i undervisningen

Indhold: Virtual reality (vr) dækker over mange ting fra komplekse 3D-programmerede universer til enkle 360-graders film, man kan få en virtuel oplevelse af med vr-briller. I workshoppen ser vi på mulighederne for at lave små og relativt udstyrsbillige vr-produktioner i undervisningen og eksempler på anvendelse i de enkelte fag. Vi arbejder praktisk med både enkel 3D-software og husets små 360-graders kameraer. 

Fokus er på, at du får overblik over muligheder for at arbejde med produktion af små vr-universer på egen skole og hvad det kræver af udstyr.

Varighed: 3 timer
Fag og alderstrin: Dansk, sprogfag, samfundsfag, naturfag, 7. kl. – 9. kl.