Logo

Indretning og udstyr

Huset kan rumme op til 30-35 personer alt efter, hvad man vil foretage sig. Se billeder af rum og indretning i galleriet nedenfor.

Skærme og internet

Der er internetadgang i huset. Man medbringer egen computer eller tablet, som man kan tilslutte til husets skærme med HDMI-stik eller VGA-stik. De mest brugte adaptere til apple-produkter forefindes i huset.

Tavler, papir og krea-materialer

Der findes 3 white boards med flipoverpapir og markers samt en større glastavle. Desuden forefindes brown paper og hvidt papir til store gulv- eller vægtegninger samt post-its, farvet papir og karton, sakse, tape, limpistoler med mere.

I huset findes der også forskellige genbrugsmaterialer til bygning af prototyper og modeller til fri afbenyttelse. Der er desuden 8 kasser LEGO til formålet.

Til kreative processer findes forskellige ord- og billedkort til stimulering af idégenerering.

Teknologisk udstyr

I huset findes klassesæt af Fable-robotter, Samsung Gear 360-graders kameraer til optagelse af vr-film, Bobo vr-briller, Ultimaker 3D-printere , littleBits (en slags elektronisk Lego) og en laserskærer, der kan skære og gravere i acryl, læder med mere. Læs mere om de enkelte teknologier under Lærerworkshops eller se, hvordan de kan bruges under Undervisningstilbud.