Logo

Forskningens Døgn

24. April, 2015

FD_Webbanner_180x150px

Fredag d. 24. april byder Tønder Kommune og MIND FACTORY by ECCO til en spændende eftermiddag i forskningens tegn og til at opleve Tønders nye innovationshus.

Efter velkomst ved borgmester Laurids Rudebeck fortæller tre forskere fra lokalområdet i korte oplæg om deres forskningsområder, som skal være med til at vise det uventede, som forskningen kaster lys på og gør os alle klogere på:

Ph.D. Marianne Egebjerg Jensen fortæller om, hvordan flagermus som specialister i at analysere ekkoer navigerer i en verden af lyde.

Ph.D. Rasmus Bogh Linnet fortæller om sin forskning med at fastholde atomer i fælder af elektroniske felter og derved udføre komplekse og tidskrævende eksperimenter, der kan åbne for helt ny viden.

Ph.D. Salla Lutz laver virksomhedsanvendt forskning. Salla vil blandt andet give et indblik i, hvordan investering i store havvindmølleparker kan bidrage til en reducering af prisen på havstrøm.

Efter de tre korte oplæg vil den daglige leder af MIND FACTORY by ECCO Anne-Sofie Dideriksen fortælle om innovationshusets indretning. Slutteligt er der mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse i innovationshuset.